Har du kanin? Tænker du på at få en kanin? Vil du måske bare lære lidt mere om kaniner? Uafhængigt af udgangspunktet anbefaler jeg, at tage dette grundkursus for at få et indblik i artens behov, nødvendig pleje og hvordan man bedst kan sikre dyrets velfærd. For at kunne give vores dyr gode liv er det vigtigt, at have kundskab om og tage hensyn til de forskellige dyrs naturlige behov. Gode præmisser vil give et nært forhold til egne kaniner og et mere positivt og givende kaninhold, end mange er klar over er muligt.
Kanin er det tredje mest almindelige kæledyr efter hund og kat. Samtidig er det et af de mest misforståede og undervurderede dyr. Mange kaniner lider desværre som følge af manglende og fejlagtig kundskab, både blandt ejere og veterinærer, og kaninens helse- og adfærdsmæssige behov mødes kun i mindre grad. En fortid som produktions dyr gør nok sit til, at mange stadigvæk opbevarer kaninerne i mindre egnede bure, med et kosthold og en livsstil, som er uheldig for kaninens helse og trivsel. Jeg har i mange år arbejdet for, at hæve kanin kompetensen hos alle, som har eller arbejder med kanin, og jeg er glad for at se den positive ændring vi faktisk ser i det norske kaninhold. Dette indlæg vil punktvis give vigtig og god information om kaniner.
Kaniner kan ved fornuftigt kosthold og gode leve kår blive 10-13 år og eldre, og anskaffelse af kaniner er derfor et langsigtet projekt.
Kaninens natur
Kaniner er ikke gnavere, men tilhører Lagomorpha-ordenen, som består af harelignende dyr. Alle vores tamkaniner er efterkommere af den europæiske vildkanin, og arten hører ikke hjemme i norsk fauna. Det er forbudt at slippe kaniner løs i skoven eller på andre måder overlade dem til sig selv, og man er lovpligtig til at give kaniner og andre domesticerede dyr forsvarlig pleje.
Vilde kaniner bor i store kolonier, som er inddelt i grupper på alt fra to til otte dyr. Til trods for at kaniner er svært sociale er de ikke flokdyr, men kolonidyr. Det betyder at de skal have mulighed for at trække sig lidt væk fra resten af gruppen ved behov, noget som også er vigtig at tage højde for når man har tamkaniner. Kaninerne har en rangorden, hvor èn vil være den dominante. Kaninerne er meget territorielle og vil vogte stederne, som de anser som deres, noget man også må forstå og tage hensyn til, når man har kaniner. De kan trampe med bagbenene, hvis de oplever fare, og dermed advarer de andre kaniner i gruppen. Kaninen har en meget god lugtesans, og dyrene kommunikerer med hinanden bl.a ved hjælp af duftsignaler og øre bevægelser.
Det er flere forskellige kaninracer, men alle er efterkommere af den europæiske vildkanin. Alle kaniner, både store og små, har de samme behov og er lige gode som kæledyr. Hvis man har børn i huset er det imidlertid som hovedregel anbefalet at have en af de større raser.
Vildkanin i Skotland Foto: Marit Emilie Buseth
Hvad bør du tænke over før du får kanin?
Før man anskaffer sig kaniner er der enkelte spørgsmål, som man bør stille sig selv og meget man bør gennemtænke.
- Tidsperspektiv. Kaniner kan ved godt hold leve i mange år, og man skal være forberedt på, at tage vare på kaninen i optil 12 år. Hvis man ikke har mulighed for at binde sig, for så lang en periode, er det en god idè at adoptere en voksen omplacerings kanin.
- Ferie. Du er ansvarlig for at dyrene får forsvarlig pleje, også når du er bortrejst. Det bedste er at få nogle venner til at passe dyrene i vante omgivelser.
- Allergi. Har nogen i familien allergi imod kaniner eller hø? Les mer om allergi i denne artikkel.
- Udgifter. Man skal have økonomien til at kunne tilbyde kaninerne veterinærhjælp ved behov, godt kosthold og nødvendig udstyr med mere.
Hvad skal kaninerne spise?
De fleste sygdomme og lidelser kaniner kommer ud for, er forårsaget af et fejlagtigt kosthold og dårlige bo forhold. Det er derfor vigtig at sætte sig ind i, hvad kaninen tåler og har behov for. Kaniner har en fordøjelse, som er udviklet for at udnytte næringsfattig og fiberrig plantekost. Hele fysikken er tilpasset et græsbaseret kosthold, og din kanin er derfor også afhængig af en diæt, hvor hø og græs er hovedbestanddelen.
Troja Foto: Katarina Vallbo
Hø
Hø er hoved maden for kaniner. 85-90 % af kostholdet skal bestå af hø og græs. Dette er hoved maden og svare normalt til kaninens egen kropsstørrelse. Hvis kaninen ikke spiser tilstrækkelig hø, vil det på sigt føre til alvorlige og smertefulde tandproblemer, da det kun er ved at tygge hø, at kaninens altid voksende tænder slibes ned.
Foder piller
Som et supplement bør man give en mager og fiberrig pille, for at sikre kaninens mineral- og vitaminbehov. Vejledende mængde er 20-25 gram pr kg kropsvægt, noget som normalt udgør et par spiseskeer dagligt. For at være sikke på, at du giver rigtig mængde, bør kaninen og pillerne vejes på en køkkenvægt.
For at vide, om du vælger en god pille, kan du vurdere ingredienserne og næringsindholdet i maden. Pillerne skal være græsbaseret. Det betyder at græs eller hø skal være den første og vigtigste ingrediens
- Fiber: mindst 22 % (jo højere jo bedre)
- Protein: 12-14
- Fedt: 1-4 %
- Kalcium: 0.6-1.0%
Eksempler på gode mærker vi let kan få fat i
- Oxbow Animal Health
- Supreme Science Selective
- Burgess Excel
- Beaphar Nature (Jeg understreger at jeg mener Beaphar Nature og ikke nogen af de andre typer de sælger, som Care+)
NB: Indlægget er ikke sponsoreret. Jeg giver fire eksempler på piller, som jeg kan anbefale, for at folk skal have noget konkret at tage udgangspunkt i.
Grønt
I tillæg til hø og piller bør kaninen få en daglig portion med grønt bladsalat. Grønsager med meget sukker og stivelse bør begrænses, og man bør derfor også være forsigtig med gulerod. De fleste giver dette i god tro, men det er nok mest på grund af tegneserier, hvor kaninerne altid spiser store mængder. På grund af en hurtig fordøjelse, er de imidlertid ikke i stand til, at nedbryde stivelse og sukker, og gulerødder bør derfor kun gives i små mængder, et par cm af og til. Det er jo ikke giftig, men meget sukkerholdig mad, inklusiv frugt og grønt, kan føre til alvorlige fordøjelses problemer.
NB: Kaniner tåler ikke hurtige ændringer i kostholdet, så alt mad skal introduceres forsigtigt over tid. Dette gælder også græs, særligt om foråret.
Kaniner skal ikke spise
Kaniner skal aldrig have gnaverblandinger eller mix med hele frø, korn, nødder, majs etc. Kaniner er ikke gnavere og tåler heller ikke alt fedtet, sukkeret og stivelsen som er i tilsvarende foder blandinger. Nye studier viser også, at blandingerne ikke bare fører til alvorlig overvægt og fordøjelseslidelser, men også alvorlige tandproblemer. Læs mere om hvorfor kaniner ikke skal ha gnagerblanding her.
Kaniner er laktoseintolerante og skal ikke spise noget som indeholder mejeriprodukter, som yoghurtdrops. Kaniner skal heller aldrig spise brød, kartoffeler, linser, bønner, kiks, kager, korn og frø. Giftigt: Løg, rabarber, stilk og blade på tomat, kærner og sten i frugt, avokado og chokolade.
Kaninens helse
Kaniner er aktive dyr, som behøver meget plads at løpe på. Theo leker. Foto: Hedda Aurbakken
“Kaniner er ikke alltid lette at forstå. De gøer ikke og viser heller ikke lige så tudeligt som en hund, at de føler ubehag. Som byttedyr vil kaninen altid forsøge at skjule smerte og ubehag så vidt det er mulig. Med fiender i luften, under jorden og bag enhver busk vil kaninen minimere chancen for at blive set og spist. Den vil ikke tiltrække sig unødig opmærksomhed ved at vise, at den er svag og følgelig det letteste bytte i flokken. Derfor lader din kanin, som om den er frisk og har det fint, selv om den har haft smerter i længre tid. Når pinen er så uudholdelig, at den ikke længre kan spille skuespil, er det gerne på et så sent tidspunkt i sykdomsforløbet, at det er vigtigt straks at starte behandlingen”
Dinka er syg Foto: Katarina Vallbo
Kaniner klager ikke. De klynker ikke, hvis de brækker et ribben, de græder ikke hvis de har ondt i maven, og de piver ikke ved intense smerter i munden. Som byttedyr vil de forsøge at skjule svagheder, og alle som har kaniner skal derfor vide, hvordan de kan afsløre dem. Fritgående hus kaniner kan have en fordel i forhold til sine artsfæller ude i haven, da man naturligt nok lettere kan følge med på kaninens adfærd og vaner, hvis man lever sammen med dyret. Dermed bliver man også mere opmærksom på kaninens subtile signaler, hvis der er noget i vejen, noget som igen gør, at man kan starte med anbefalet behandling, så snart man ser tegn på, at ikke alt er som det skal være. Uafhængig af hvordan man har kaninerne boende, er det en fordel at se til dem flere gange dagligt.
Jeg plejer at sige, at alle former for ændringer, kan være et tegn på at noget er galt. Åbenlyse ændringer, som at kaninen stopper med at spise skal tages alvorligt, derudover skal mere subtile signaler, som ændringer i adfærden også tages seriøst. Det er altså afgørende at kende sin kanin. Hvordan opfører din kanin sig, når den er glad og frisk? Hvor meget hø spiser kaninen, og hvordan er afføringen? Hvordan føles det at mærke på en frisk og blød kaninmave? Kommer kaninen pludselig ikke frem, som den plejer? For at afdække noget unormalt, må man kende det normale.
Les min artikkel om symptom på sykdom og plage her
Ikke bad din kanin!
Der er mange som tror, at man kan og bør bade kaniner. Det skal man ikke! Kaniner er renlige og selvrensende dyr, som tager vare på egen og andres pels. At bade kaniner er unødvendigt, traumatisk og kan føre til både chok og sygdom. Hvis kaninen har løs afføring, som sætter sig fast i pelsen eller kaninen af anden grund er beskidt, kan kaninen tørkes forsigtigt med en klud fugtet med lunkent vand. Ikke lad kaninen blive våd! Ikke læg kaninen under vand! En våd kanin er udsat for hypotermi (nedkøling) og lungebetændelse. Hvis kaninen har løs afføring, er det også vigtig at se på årsagerne til dette, så det kan forhindres senere. Som regel skyldes det fejlagtig kosthold. En frisk kanin med et hø baseret og anbefalet kosthold, vil have tørre og fine lorte kugler.
Her kan du lese mer om hvorfor du ikke skal bade kaninen eller legge den på rygg.
Kastrering
Grundet velfærdsmæssige udfordringer anbefaler jeg at kastrere kaniner, både hunner og hanner. Ukastrerede hunner løber en særlig stor risiko, for at udvikle kræft og andre sygdomme i forplantningsorganerne. Op til 80% af ukastrerede hun kaniner vil udvikle livmoderkræft. Ved kastrering vil man eliminere risikoen for, at kaninen dør en unødvendig tidlig og smertefuld død, som følge af kræft. Kastrering af begge køn vil også gøre det sociale samliv lettere og mere stabilt, og for han kaninerne er kastrering helt nødvendig, for at få muligheden for et godt socialt liv. Som en bonus vil kaninerne lettere blive renlige efter kastrering.
Les om kastrering af kanin her
Atfærd og håndtering
Mange syntes det er vanskeligt at forstå en kanin. Et forsigtigt og stille kropssprog gør, at alle bør sætte sig ind i artens sprog og kommunikation, for at have forudsætninger til at give kaninen et bedst muligt liv. Kaniner er subtile dyr, noget som gør, at det er ekstra uheldigt, at børn har ansvaret for at se til kaniner, da de stort set ikke har forudsætningerne for, at kunne bedømme sygdomstegn og generelt ubehag, og derfor kan overse vigtige detaljer. Når voksne som regel syntes, at dette er udfordrende er det endnu svære for et barn at vide, hvad man skal se efter, særligt når de fleste børn desværre har urealistiske forventninger til, hvad en kanin faktisk er.
Lars har god interaksjon med kaninene
Et barn forventer gerne, at kaninen skal sidde på skødet for at nusse, noget de færreste kaniner gør frivillig. Dette leder igen til, at barnet presser dyret, følger efter kaninen, løfter kaninen op igen og bliver frustreret over det kedelige dyr, som ikke vil nusse eller lege. Det er derfor vigtigt, at den voksne overværer barnets omgang med kaninen, lærer barnet hvordan man bør behandle en kanin, og forhåbentlig skabe et grundlag, for et godt liv for alle.
For at kaniner og børn skal have det fint sammen er det vigtig, at være klar over, hvad der skal til for at få en tryg kanin. Da kaninen er et byttedyr er det vigtig for den, at have kontrol over sin krop. Når kaninen oplever noget truende vil den nemlig forsøge, at løbe for at komme i sikkerhed. Hvis man holder kaninen vil den mærke, at den ikke kan bevæge sig og blive utryg.
Et godt råd er derfor, at lade kaninen gå frit omkring, imens man sidder på gulvet. Vær altid opmærksom på, at have æsker eller andre skjulesteder tilgængelige. Når kaninen kommer for at snuse, kan man håndfodre den med piller og urter eller ae den forsigtig på hovedet. Man bør sidde i ro og ikke løfte kaninen. Hvis kaninen ønsker at gå, for at undersøge området, bør den få lov til det. På denne måde vil kaninen lære, at man ikke udgøre nogen fare, og kommer tilbage for flere urter og forsigtig nus bagefter.
NB: Man skal aldrig løfte en kanin i nakkeskindet eller ørene, da det vil medføre skader, frygt og smerte. Det er vigtig at hele kroppen får støtte, når man holder en kanin. Brug altid to hænder og hold kaninen indtil kroppen.
Harald og Melis er aktive og sosiale Foto: Marit Emilie Buseth
Sociale behov
Beste venner Foto: Fie Lundgaard Frandsen
Kaniner er svært sociale dyr, med behov for venskab og selskab for at trives. Af alle former for berigelse, er det muligheden for at leve i gode partnerskaber, som har vist sig at have størst indvirkning på kaniners velfærd. Det at leve med en anden kanin er altså det, som gør en kanin mest tilfreds. Det er imidlertid meget vigtigt, at have kundskab om kaniners sociale indordning, øvrig adfærd og nødvendige forudsætninger før man prøver, at få kaniner til at blive venner og bo sammen. Kort fortalt er det nødvendigt at de kastreres, fragtes til og introduceres på neutralt område, får anledning til at etablere en rangorden og naturligvis, at de har tilstrækkelig stor boplads.
Kaniner og marsvin skal ikke bo sammen. Kaniner er bærere af bakterien Bordetella bronchiseptica, en bakterie kaninen ikke selv reagerer på, men som kan gøre marsvin alvorligt syge. Derudover har de to arter forskellige ernæringsmæssige behov. Marsvin og kaniner taler heller ikke samme sprog, og kan både mobbe og plage hinanden uden at vi opfatter dette.
Les om sosiale kaniner og hvordan man skal få de til å bli venner her
Magne og Lill Babs Foto: Malin Nilsson Schau
Krav til kanin bolig
Harald vil gerne have plads, både til at løpe på og til at hvile sig
Der er heldigvis meget man med sikkerhed kan sige, fører til øget velfærd for kaniner. Kundskab om artens naturlige adfærd, biologi, fysik og sociale behov gør det muligt at vide, hvordan man bedst skal sørge for sit kæledyr.
Kaniner er designet til at være meget i bevægelse, med stærke bagben og lynhurtige reaktionsevner. Kaniner som lever et stillesiddende liv i bur, uden mulighed for at løbe frit, udvikler knogleskørhed og forkalknings gigt.
Porøse knogler og reduceret bevægelse i muskler og led giver kaninen smerter, og gør den mere udsat for brud og skader. Kaniner kan udvikle knogleskørhed allerede efter seks måneder i et lille bur.
Studier viser at kaniner, som vokser op i baser med løbemuligheder, har en langt stærkere krop og tættere knoglemasse end sine artsfæller, som lever i bur. Giv dine kaniner et godt liv gennem bevægelse!
Uafhængig af, om kaninen bor ude eller inde, er det afgørende for kaninens trivsel, at de har stor plads at bo på. Et bur er aldrig nok! Læs om Erling og hvordan det gikk med ham etter ti år i bur her.
Hus kaniner
Kaniner kan fint bo inde som hus kaniner. Det er hyggeligt for både kaniner og mennesker. Man får et nært forhold og man kan også lettere følge med på kaninens helse, end hvis man besøger dem udendørs en gang om dagen. Nogle vælger at have kaninen på et afgrænset område, imens andre har dem på eget rum om natten, imens mange har kaninsikret hjemmet og lader dem være fritgående. Harald, Melis, Even og Mandel har hele vores hjem til disposition.
Man kan kaninsikre hjemmet ved bl.a at skjule ledninger og sætte planter væk. Kaniner er fra naturens side renlige dyr, og det er let at få en kanin til å bruge et toilet, simpelthen ved at kastrere dyrene og tilbyde hø at spise ved toilettet.
Tips fra den engelske boka mi Rabbit Behaviour, Health and Care
Vi har kaninhol i stuen, eller retteresagt, vi har bordet Hol fra Ikea. Lav to åbninger i til døre og få et populært hus, som de kan sove i eller hav deres toilet og hø i.
Ude kaniner
Det er vigtigt at beskytte kaninerne imod ekstreme temperaturer, både mod hede om sommeren og kulde om vinteren. Vi har ikke vilde kaniner i Norge, men der hvor de findes lever vilde kaniner i underjordiske tunneller, hvor de ikke udsættes for høje temperaturændringer. Om sommeren forbliver det relativt køligt i hulerne, imens det om vinteren forbliver tilstrækkeligt varmt og lunt. På denne måde tilpasser kaninen sig årstiderne.
Problemet kommer imidlertid når vi tager kaninen ud af deres naturlige element og opbevarer dem i bur. Buret er over jorden og gør, at kaninen udsættes for alt slags vejr og temperaturer, noget de i naturen ville have søgt tilflugt for. I Norge er der for eksempel problemer knyttet til det, at have kaniner ude hele året grundet hårde og iskolde vintre. Det er vores ansvar at sørge for så gode forhold som muligt, og hvis de bor ude, bør man sørge for, at de har et lunt og tørt hus, en stor og sikker løbegård de altid har adgang til, samt en kanin ven. Vinteren er lang, og en kanin som sidder alene ude får ikke dækket sine sociale behov.
Den optimale temperatur for kaniner er 15-22 grader, svarende til en nordisk sommer. Selvom kaniner udvikler vinterpels, vil de stadigvæk være udsatte for knogleskørhed, som forværres ved kulde. Det er også vigtigt at bemærke, at kaniner ikke tåler hurtige temperaturændringer, så man kan ikke tage dyrene ind og ud i vinterhalvåret. Man kan derfor heller ikke flytte en kanin, som er vant til at bo inde, ud om vinteren, man bør vente med dette til der er milde sommertemperaturer.
Idyll Foto: Anett Nyborg
De fire principper om ude kaniner
Kaninerne har selskab af en anden kanin.
Kaninerne har tilgang til isolert, svagt temperert og tørt hus.
Kaninerne har tilgang på løbeplads.
Kaninerne har altid friskt hø og vand, som ikke er frossent.
Caramell og Oskar Foto: Bente Broberg
Les mer om udekanin her. Få tips!
Kyrie i full fart Foto: Emma Jørgensen
Jeg håber indlægget inspirere til fortsat tilegnelse af kundskab, og at informationen var nyttig for dig og dine kaniner.
Marit Emilie Buseth, Den store kaninbog
Tusen takk til Fie Lundgaard Frandsen for oversettelsen.
