Ti år i bur og konsekvenserne af et stillesiddende liv

Da Erling endelig flyttede ud af sit bur kunne han næsten ikke gå. Han var ti år og havde været opbevaret i et traditionelt bur ude i haven hele livet. Det var børnene i familien, som engang havde fået en lille kanin, men Erling blev snart siddende alene. I ti år sad han der og så ud af gitteret. Dag ud og dag ind. Ejerne blev til sidst træt af, at gå ud med mad til ham hver dag, og gav ham til nogle naboer, som havde vært bekymret for kaninen i mange år. Jeg ville ønske de havde gjort det tidligere.

Jeg havde i en årrække skrevet om skaderne kaniner pådrager sig ved et stillesiddende bur liv, men aldrig før fået en tilsvarende respons, som jeg fik efter at jeg viste de afslørende billeder af Erling. Blog opslaget blev hurtigt set af 70 000, jeg blev interviewet og fik en stor artikel i Dagbladet, hvor sagen blev en af dagens mest læste og delte nyheder, jeg snakkede om Erling og skaderne ved bur liv på TV, og fik også illustreret han skæbne i min engelske bog Rabbit Behaviour, Health and Care.

  Erling øver sig på at bevæge sig    Foto: Marit Emilie Buseth

Erling øver sig på at bevæge sig   Foto: Marit Emilie Buseth

Det er åbenlyst at sagen engagerede mange, og hvem kender ikke til en kanin, som bor i et lille bur i en baghave? De færreste er alligevel ikke klar over ubehaget og lidelsen en sådan opbevaring indebærer, og jeg vil i dette indlæg fortælle om konsekvenserne af et stillesiddende liv og i tillæg fortælle, hvordan det gik med Erling som vi hjalp for tre år siden. 

Fravær af motion og normal bevægelse vil føre til, at kaninen mangler muskler, fleksibilitet og koordination. Det er ikke mærkeligt når vi tænker efter. Kaniner er designet for bevægelse. Tænk bare på de stærke bagben og den smidige og lynhurtige krop. De kan faktisk løbe i op til 45 km/t, de vil hoppe og vride sig i luften når de er glade og leger, og de er naturligt aktive dyr. 

  Harald 8 år og Melis 11 år leger og har det sjovt    Foto: Marit Emilie Buseth

Harald 8 år og Melis 11 år leger og har det sjovt   Foto: Marit Emilie Buseth

Kaniner har et let, næsten fuglelignende skelet, noget som gør dem meget sårbare overfor bur liv uden mulighed for normal aktivitet. Stillesiddende kaniner vil udvikle porøse knogler, og en tynd knogledensitet hos dem som har udviklet knogleskørhed, som vil gøre de skøre knogler udsatte overfor brud og skader. En efterfølgende degenereret rygrad, porøse knogler og reduceret bevægelse i muskler og led giver kaninen stærke smerter.  Studier viser at kaniner ofte udvikler knogleskørhed allerede efter seks måneder i et traditionelt bur, samt at kaniner som bor i tilrettelagte og store baser har en langt stærkere krop og tættere knoglemasse end deres artsfæller i bur.

Kulde, fugt og træk forværrer tilstanden. Les mer om kaniner og kulde her. 

         Billeder af Erling og Melis viser tydelige forskelle på bur kaninen og en frisk og rask kanin.

       Billeder af Erling og Melis viser tydelige forskelle på bur kaninen og en frisk og rask kanin.

Røntgenbilder afslørede fremskreden arthrose og spondylose i ryghvirvlerne, samt forkalkninger i begge knæ og lidt i hofterne. Han havde derudover en del tandfejl som blev forsøgt justeret, samt meget kalcium i blæren. Alle disse plager har sandsynligvis påført ham smerter og ubehag i flere år. Erling havde også store klumper som i ser tydeligt på røntgenbillederne. Det virker så ekstremt, at det kunne vært et alvorligt tilfælde af brok, men han var imidlertid blevet deform grundet manglende muskulatur. Han havde ingen støtte muskulatur som kunne holde maven på plads, og den var som en konsekvens udflydende. Det som ser ud som en udefinerbar masse, er altså tarm og mave som buler ud. Der hvor billederne af Melis viser en stram og slank kanin i god form, ser Erling mere ud som en påkørt frø. De fleste vil ikke se og reagere på røntgenbilder af forkalkning i rygraden, mens billederne af Erling altså fik hele landet til at reagere. Erling blev en national berømthed, og nåde også ud til Sverige og Danmark med sin historie. 

  Erling undersøges og behandles af veterinær og bliver nationale nyheder i Dagbladet.

Erling undersøges og behandles af veterinær og bliver nationale nyheder i Dagbladet.

Vanskeligt at opdaget at kaninen har ondt

Eftersom kaniner er eksperter i at skjule smerter og plager, er det svært at afsløre om din kanin har generelt ubehag og skader i skelettet. Når mange også kun har set stillesiddende og apatiske kaniner i bur, er det vanskeligt at afgøre, om kaninen opfører sig som den burde. Sammenlignet med hunde og katte er det få kaniner som behandles mod knogleskørhed. Det betyder ikke at kaniner lider mindre af det, snarere tværtimod, men at de som byttedyr klarer at skjule ubehaget i langt større grad. I tillæg ved langt de fleste hvordan en frisk hund skal se ud når den går og løber, og så er det lettere at opdage afvigelser. Kaninens subtile signal om at noget er i vejen er ikke lige let for folk at opdage, specielt ikke når kaninen opholder sig i et bur uden mulighed for at løbe og hoppe. Et meget overset tegn på knogleskørhed er også manglende pleje af pelsen. Kaninen kan få problemer med at vaske sig på ryggen og vaske sig nedentil. Kaniner med smerter vil også ofte modsætte sig håndtering og dermed opfattes som aggressive eller vanskelige. Les mer om symptom på sykdom og ubehag her. 

  Se forskellen! Hos Erling holdes maven og tarmene ikke på plads, mens Melis er frisk og fin. 

Se forskellen! Hos Erling holdes maven og tarmene ikke på plads, mens Melis er frisk og fin. 

Problemet med salg af elendige bure

  Et Erling- bur

Et Erling- bur

Erling havde boet i et bur som vist på billedet. Dette er et konventionelt bur, der sælges som kanin bur i både dyrehandlere og butikker som Plantasjen etc. Det er på tide at de forstår, at dette ikke er bur en anstændig butik kan sælge. Så længe sådanne fængsler er til salg vil folk naturligvis tro, at det er acceptabelt at have kaniner boende der. Mange af dem har også net bund, noget som i sig selv er skadeligt og smertefuldt for kaninerne, som gerne udvikler sår under poterne, knækkede klør, udsættes for træk og kulde af sådan et underlag. 

  Erling får kærlighed og godbidder fra mor sammen med sine to nye kanin venner.   Foto: Marit Emilie Buseth

Erling får kærlighed og godbidder fra mor sammen med sine to nye kanin venner.  Foto: Marit Emilie Buseth

Erling var heldigvis kastreret og blev med det samme introduceret for min venindes to andre kaniner. De var fritgående i et hus, og mens hans nye venner løb omkring, viste Erling ikke rigtigt, hvordan han skulle bevæge sig. Han forsøgte at gå, men det var åbenbart både smertefuldt og uvant for ham. Han mistede balancen og brugte de første dage på at hvile. Han blev imidlertid hurtigt bedre, og i løbet af to uger kunne han bevæge sig lidt omkring. Han fik også pleje og nærhed af sine to nye venner. Min veninde behandlede ham mod smerter og Erling hyggede sig bare mere og mere. Det var dette liv han havde ønsket sig.

  Erling og Brage Bjølsen er med på God Morgen Norge på TV2. Turi gemmer sig i rejseburet. Programmets faste veterinær og præsident i Norges veterinærforening, Torill Moseng og jeg talte om skadene ved et bur liv. 

Erling og Brage Bjølsen er med på God Morgen Norge på TV2. Turi gemmer sig i rejseburet. Programmets faste veterinær og præsident i Norges veterinærforening, Torill Moseng og jeg talte om skadene ved et bur liv. 

  Erling og jeg på TV

Erling og jeg på TV

  Præsident i Norske Veterinærforening Torill Moseng har også en fast spalte i God Morgen Norge. Hun inviterede mig til programmet, for at snakke om de fysiske og mentale skader, et stillesiddende liv i bur indebærer for en kanin. Det blev et vigtig og fint indslag, og jeg fik også flere tilbagemeldinger fra både medier og privatpersoner efterfølgende. Erling nåede ud til folket og hjalp på den måde mange andre kaniner. 

 

Adfærd og velfærd

Vi har set på de åbenlyse fysiske konsekvenser, som opstår når kaniner lever i bur, men hvordan er det med den mentale tilstand? Hvordan påvirker det nogen at de ikke har muligheden for at gøre andet end at sidde, gå et par skridt, vende og gå tilbage, spise lidt og kigge ud gennem nettet? Dyrene er naturligvis frarøvet enhver mulighed for at udøve sin naturlige adfærd, noget som ofte kommer til udtryk i en stress relateret adfærd. Rent fysisk kan en sådan frustration føre til sygdom tilknyttet fordøjelsen, mens de mentale følger kan vise sig i form af stereotypisk adfærd. Kaninerne giver gerne op og bliver apatiske og deprimeret, mens nogle kan opleves som aggressive. Dyr med smerter i kroppen, vil som nævnt, ofte modsætte sig håndtering, og i et forsøg på at forhindre det yderligere ubehag, det er at blive båret, kan de forsvare sig mod ivrige hænder. Disse kaniner bliver gerne henvist til at tilbringe resten af livet i buret, hvis de ikke bliver aflivet, som følge af dårlig opførsel. Dette er beklageligt og viser, hvor misforstået kaniner som art egentlig er. Gentagende adfærd uden mål og mening, som at gnave på gitteret, grave febrilsk i et hjørne i buret eller løbe formålsløst frem og tilbage i buret, er andre eksempler på en stresshåndtering, som indikerer reduceret velfærd. 

  Melis på 11 år er både social, legesyg og i god fom. Hun har gode muligheder for at være aktiv og opføre sig som en kanin.    Foto: Marit Emilie Buseth

Melis på 11 år er både social, legesyg og i god fom. Hun har gode muligheder for at være aktiv og opføre sig som en kanin.   Foto: Marit Emilie Buseth

 Kaniner er svært sociale dyr, som er afhængige af selskab for at trives. Det er derfor vigtigt, at man forstår og tilrettelægger for at imødekomme kaninernes sociale behov.Les om sosiale kaniner og bonding her.  Erling elskede at ligge indtil hans to nye venner, og han modtog pels pleje og omsorg fra dem. De forstod nok, at han trængte lidt ekstra kærlighed. 

  Erling fik endelig venner. Det satte han nok stor pris på.    

Erling fik endelig venner. Det satte han nok stor pris på.    

Lykken skulle ikke vare. Vi havde gledet os til, at han skulle få lov til, at mærke græs under poterne og sol i pelsen, men Erling døde syv uger efter vi overtog ham. 

Erling blev et symbol. Et symbol på den tavse lidelse, den intense ensomhed og den endeløse kedsomhed, som vi ser i mange haver, garager og skure. Et symbol på den lidelse vi påfører nogen, som vi hævder at være glade for, våres egne dyr. Erling blev frarøvet livet og mange lever desværre som ham. Det er vores ansvar at tilegne os kundskab, og give dem som er afhængige af os, et bedre liv. Det var og er hjerteskærende, at han ikke skulle få lov til at leve mere når han endelig blev reddet. Samtidig er jeg glad for, at han ikke døde i det lille bur helt alene. Jeg håber og tror, at Erlings historie hjalp mange kaniner til et bedre liv, og at han fortsætter med at inspirerer og hjælpe andre den dag i dag, tre år efter hans død. Vi blev meget glade for ham. Han rørte noget i os.

Erling blev 10 år, men han levede kun i syv uger. 

     Erling hygger sig og sover godt    Foto: Marit Emilie Buseth

 

Erling hygger sig og sover godt   Foto: Marit Emilie Buseth

  Erling, en nysgjerrig lille dreng, som elskede at stikke snuden ud av verandadøren. Så spænende livet kan være. 

Erling, en nysgjerrig lille dreng, som elskede at stikke snuden ud av verandadøren. Så spænende livet kan være. 

Les Grundkurs kanin her

Marit Emilie Buseth, Den store kaninbog

Takk til Fie Lundgaard Frandsen for oversettelsen